Orangeriet er på trapperne

Orangeriet er på trapperne
I disse uger er vi mentalt ved at forberede os til at ‘Projekt orangeri’ går i luften

Orangeriet er bestilt, belægningsstenene ligeså og arbejdsmandskabet er også hidkaldt.

Så nu er jeg i gang med at prøve at forestille mig hvordan det kommer til at se ud, og hvordan jeg vil have lagt belægningen, hvordan orangeriet skal stå i forhold til om der skal være plads til en liggestol eller cafésæt lige uden for døren. Om hvor meget plads der skal være til at kunne gå rundt om glasbygningen. Om jeg vil have nye møbler inde i drivhuset eller om det skal være vintage.

Der er rigtig mange ting man skal beslutte sig for, ud over alt det praktiske med at få bestilt det rigtige sand, grus osv. Desuden skal der trækkes el, så jeg bl.a. kan have en lyskæde tændt derude hele vinteren 😉
Heldigvis er jeg velsignet med en utrolig dejlig kæreste, som vil stå for at organisere alt det praktiske. Jeg skal i bund og grund bare komme med mine ønsker. I feel lucky 🙂

Hvilket møblement?

Jeg har besluttet mig for at jeg vil købe en brugt jernseng på DBA. Den seng skal stå i den ene ende af orangeriet. Den skal fungere som hvileplads til en lille morfar, men også som sofa når vi er flere i orangeriet.
Jeg skal også have et rundt bord og nogle stole derud at stå. Og som jeg skrev tidligere, er jeg i tvivl om jeg vil have et vintage cafésæt eller have et mere moderne sæt stående.

_6108290

Billedet er lånt fra denne skønne side som jeg ELSKER at følge med på:
My Loving Home and Garden

Susan har den skønneste have med ‘mit’ orangeri i. Susan og hendes mand har nemlig et orangeri der minder rigtig meget om det jeg får leveret ‘lige om snart’ 🙂
Derfor er ‘My Loving Home and Garden‘ til stor inspiration for mig 🙂

Som du kan se på billedet, er der lige plads til en jernseng/sofa, et rundt bord og et plantebord. Og så er pladsen fuldt udnyttet 🙂

Og så skal hundene selvfølgelig have en hundekurv stående i orangeriet. De skal jo også med når jeg går derud, og så skal de jo naturligvis ligge godt og blødt.
Hele stemningen i orangeriet skal være vintage og hyggelig, så jeg hælder nok mest til det brugte og gamle, MEN komforten i de gamle møbler er sjældent særlig god, så der overvejer jeg stadig hvad jeg skal vælge for en løsning.

Dejligt med en handyman

Min kæreste vil bygge et plantebord af brugte gulvbrædder som skal stå i den modsatte ende som jernsengen. Det bliver tilpasset så jeg får udnyttet pladsen optimalt.

Ud over ’basis’-møbleringen, kommer der sikkert mange andre spændende ideer, som tiden går, og jeg får ’levet’ i orangeriet. Det er en meget spændende process som jeg glæder mig utroligt meget til.
Jeg kan nok ikke undgå at skulle besøge et enkelt loppemarked eller to i løbet af sommeren, for at finde spændende og lækre ting til orangeriet 🙂



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: