På tur ud i det blå

Jeg var en tur ud i det blå i går. Efteråret viste sig fra den gavmilde side, og solen stod højt på himlen.

Jeg valgte at tage ud til Røjle Klint, som ikke ligger længere end en 5-6 kilometer væk fra Strib, men jeg har ikke været der siden den dag for over 12 år siden, hvor jeg knoklede op og ned af klinten med Sia i klapvogn og hunden i snor, for at fødslen af Julie skulle gå i gang. Jeg var allerede gået 14 dage over tiden, og jeg orkede ikke at være gravid længere. Jeg havde hørt at hårdt fysisk aktivitet kunne sætte gang i en fødsel, så ud til Røjle Klint og give den gas, men ak, intet hjalp. På 16. dagen måtte jeg få sat fødslen igang, og så kom Julie 🙂

Tilbage til Røjle Klint: Jeg har som sagt ikke været der i over 12 år, og aldrig gået hele klinten rundt. Det forholder sig således, at Skov og Naturstyrelsen har fredet området, så de kystsikrer ikke området, og fjerner heller ikke væltede træer der lige så stille synker i havet eller ender nede på stranden. Det er et utroligt smukt syn, og når man kommer oppe fra klinten af, og går nede på stranden, så ligner det helt Bountyland, med de træer der hænger ud over skrænten og vandkanten der bugter sig og danner små “gryder”.
Ja, jeg ved godt at det ikke er palmetræer der hænger ud over kanten, men HVIS det var, så lignede det 100% Bountyland 🙂

Jeg besluttede at tage turen derud til næste sommer sammen med pigerne. Vi skal have madkurv med og så ellers slappe af og nyde det. Der virker nemlig ikke som om at der kommer mange mennesker der, da det kræver at man klatrer lidt over nogle store stammer og kæmpe sten, men det er hele turen værd.

Røjle Klint: See You next Summer.

20120917-115116.jpg



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: