Så er vi kommet på landet

Aftengåtur
Aftenens gåtur med hundene bød på meget landlige omgivelser, efter at vi er flyttet på landet.
Her er højt til loftet, og smuk natur, hvor end man kigger hen. En ren lise for krop og sjæl, og som minder mig om min barndom, hvor jeg voksede op i samme type omgivelser.
Det endte med at blive en gåtur på ca. 7 km og jeg (og hundene) nød hver en meter af den 🙂
Lange snoede veje og med masser af gode dufte til hundene
De kornfyldte marker fylder så smukt i landskabet
Marker så langt øjet rækker
Min tur blev efterhånden ret lang, så solen begyndte at gå ned. Så smukt et syn!
Et kig til Lillebælt har vi skam også her på min nye hjemegn 😉
Nu ligger begge hunde og slapper af efter den lange gåtur, men mon ikke de er klar til endnu en tur i morgen? Det tror jeg 🙂
Jeg må også hellere få smækket benene op – vel egentlig nok bedst at hoppe i seng – mit hovede har værket noget så nederdrægtigt i dag. Den lange gåtur i den friske luft gav heldigvis en del, men hovedpinen er desværre endnu ikke forsvundet helt. I morgen er det meget bedre, det er jeg helt sikker på 🙂