Så blev der lige et lille åndehul

Jeg har været begravet i arbejde, rund fødselsdag og konfirmationsforberedelser…sidstnævnte løber af stabelen på lørdag, og åh som vi alle glæder os til at fejre den smukkeste konfirmandinde af dem alle <3

Forleden rundede jeg et rundt (og blødt) hjørne. Jeg fyldte 40.

Sjovt nok, så kan jeg ikke mærke forskel fra jeg var 39 og nu, hvor jeg er i 40’erne 🙂
Alle siger til mig at det er sjovest i 40’erne…eller dvs. dem der allerede ER i 40’erne, fortæller mig at det er sjovest, og jeg glæder mig allerede!!!

Fødselsdagsfesten blev holdt hjemme i min stue. Jeg havde ryddet den for møbler, og stillet et langt bord op, med plads til 17 gæster. Jeg havde indbudt de mennesker der betyder mest i mit liv, og det dejlige var, at hver og en, er af den festlige type, så jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det nok skulle blive noget af en abefest.

Min søde veninde og nabo havde lavet den lækreste buffet, fyldt med tappasretter, lige som jeg kan li’ det.
Mine skønne piger passede køkkenet.
Og jeg og mine gæster havde en FANTASTISK aften / nat.

DSC02066

DSC02065

DSC02064

DSC02063

DSC02062Sådan så det festdækkede bord ud, inden gæsterne kom 🙂

DSC02070
Mig og min søde og dejlige veninde Lisa, fra gymnasietiden <3

DSC02075Velkommen alle mine dejlige venner <3

IMG_1819Som et sjovt indslag, havde jeg arrangeret en lille fotoleg i fotostudiet…yes yes, den er god nok: Det er mig i midten mellem Tommy Seebach og “Den Blå Hippie” 😉

 

Om 2 dage er det atter på med festtøjet, når min smukke og dejlige Julie skal konfirmeres.
Det bliver en stor dag for hende.
Jeg holder festen for hende på et nærliggende hotel og derefter fortsætter hun sin konfirmationsfest hjemme hos hendes far.
Det er en super god løsning, for en skilsmisseramt familie som vores:
Julie skal kun holde kofirmationsfest den ene dag, og begge os forældre får lov til at fejre hende, lige på den måde som vi ønsker det, og alle er glade 🙂

1450955_182006332005900_2024685629_n

1380542_173591386180728_1371669226_nJeg VED at hun får en uforglemmelig dag, det skønne menneske <3

 

Vejrguderne er med os i denne weekend, og det er jeg meget taknemmelig for. Det Er bare sjovere på sådan en dag, når der er tørvejr og varmt.

Hvad har du af planer i bededagsferien? Skal du også holde konfirmation, eller måske være gæst til en? Eller skal du bare nyde det dejlige vejr i haven?



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: