Sådan har jeg bundet de første julekranse for i år

Sådan har jeg bundet de første julekranse for i år

Tænk sig: Nu er det snart jul igen!

Jeg synes næsten kun lige at jeg har pakket julepynten væk fra sidste gang 😉
Heldigvis er juletiden en rigtig dejlig tid, så det gør faktisk ikke spor, at det atter er på den tid af året.

Forleden have jeg en hygge-dag med alle mine piger. De kom hjem til kransebinding, så de kunne binde hver en krans til deres hoveddør – og yngstedatteren der stadig bor hjemme, fik bundet lidt grønt om en julestage 🙂

 


Jeg fik selv bundet nogle kranse, som skulle bruges til min hoveddør og en på bestilling til min svigerinde.
Jeg synes det er så hyggeligt at binde kranse. Nok mest fordi jeg aldrig helt ved hvor jeg ender 🙂

Kransene prøver jeg at binde primært med materialer jeg har fundet ude i min have eller i skoven. Det synes jeg er det der er sjovest.

Her vil jeg vise dig resultatet af de 2 kranse jeg fik bundet:

Denne krans har jeg først bundet med lammeører som jeg har plukket ude i min have. Ovenpå dem har jeg så fastbundet nogle små troldhasselgrene, så der kommer lidt fylde og struktur på kransen.
Så har jeg limet kogler og lidt kugler på.
Det hele er viklet med sølvtråd for at give den lidt spil.

Den næste krans er bundet lidt mere traditionelt:
Bunden er lavet med gran, fyr og enebær.
Derefter er der bundet lærkegrene hele vejen rundt og slutteligt er der limet falske små svampe og røde æbler på. Jeg har stukket 3 husløg ned i kransen, for at give den lidt liv.
Nåeh ja, og så er der jo også blevet plads til lidt juleglimmer, i form af små kugler og stjerner. Disse er også limet på 🙂

Kransen hænger nu og pryder min hoveddør og byder vores gæster velkommen.

Nu mangler jeg kun at lave et par adventsdekortationer (jeg vil have en i både køkkenet og i stuen), samt et par kalenderlysdekorationer. Men der er jo masser af tid endnu, så det skal jeg nok nå.

Hav en fantastisk – omend kølig – mandag <3

 

 

 



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: