Sådan klarer jeg mine forårshaveprojekter uden at gå kold

Sådan klarer jeg mine forårshaveprojekter uden at gå kold

En lang påskeferie er slut, og vejret viste sig heldigvis fra sin bedste side.
Det er jo noget vi haveejere er rigtig glade for 🙂

Derfor har vi nærmest levet udenfor i hele påsken, og fået styr på en masse haveprojekter efter vinterens kolde og mørke måneder.

Det har ikke betydet at vi ikke har hygget os, for det har vi! Vi er nemlig gode til at sørge for at det også skal være sjovt og hyggeligt at arbejde i haven. Hårdt er det også engang imellem. Men med højt humør og gode kræfter, så går det som regel som en leg.

Hvordan pokker kan det lade sig gøre, tænker du måske?

Jo, ser du:

  • Aller først handler det om at have planlagt sine projekter. Ikke nødvendigvis ned til mindste detalje, men mere så du har en forestilling om hvad du gerne vil nå.
  • Så skal du dele projekterne op.
  • Vær realistisk i din planlægning af dit tidsforbrug. Ellers ender du med at føle dig presset og har for lidt tid.
  • Indkald ekstra kræfter i god tid, hvis der er brug for dette.
  • Sørg for at der er indlagt hyggetid med gode pauser hvor der er lidt lækkert til ganen og man kan nyde det arbejde man allerede har fået udført.
  • Sørg for at få afsluttet det ene projekt før du påbegynder det næste.

 

De haveprojekter som vi havde planlagt for påsken var:

  • Få omlagt murstensbelægningen rundt om orangeriet.
  • Få tømt orangeriet og få gjort det rent og få styr på den saltpeterudtræk som kom fra murstensbelægningen på gulvet.
  • Få ryddet op bag garagen.
  • Få fjernet en stak fliser bagerst i gårdhaven, så der kan komme plantekasser til alle mine georgineknolde.

 

 

Alle disse projekter har vi nu sat flueben ved. Og ud over dem, fik vi også beskåret nogle af havens store træer, tømt kompostbunken, planeret og eftersået græsplænen, plantet lavendelhæk rundt om orangeriet og meget mere 🙂

Det lyder måske som om vi har knoklet fra morgen til aften. Og ja, det gjorde vi den dag da belægningen skulle lægges om. Men de andre dage har vi taget det stille og roligt, og sørget for at hygge os samtidig.
Vi har til flere af projkterne haft god hjælp af børn og svigerbørn der gav et stort nap med. Og ‘Fætter Jørgen’ er ekspert i at lægge murstensbelægning, så han var hidkaldt da den skulle ordnes 🙂

Men vi har altså også nået at holde påskefrokost, lavet en masse lækre kager (til alle dem der er kommet forbi og hjulpet os) og lave hjemmelavet medister og leverpostej!
Så det er ikke fordi vi har kedet os 😀

 

Her er orangeriet blevet tømt, og jeg skal igang med kosten 😉

 

Kæresten kom mig til undsætning og sleb det med maskine i stedet for 🙂

 

En af de påskekager jeg fik lavet til vores gæster

Det jeg egentlig vil fortælle dig med det her blogindlæg er, at hvis bare du planlægger dine haveprojekter lidt, og ikke er for urealistisk i forhold til dit tidsforbrug – og vigtigst af alt: HUSKER at sørge for at hygge dig ind i mellem – så lover jeg dig at du nok skal få nået dine projekter uden at gå kold 🙂

I mit næste blogindlæg vil jeg fortælle dig lidt om hvad saltpeterudtræk er, og hvordan vi fik det fjernet (forhåbentligt) en gang for alle 🙂

 

 



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: