Sådan laver du en blomsterdekoration på 15 minutter

Sådan laver du en blomsterdekoration på 15 minutter

De seneste uger har stået i studenternes tegn: Yngstedatteren er blevet student, og det er naturligvis ikke gået ubemærket hen 😉
I weekenden skulle vi derfor afholde hendes studentergilde. Jeg havde egentlig håbet på at det kunne holdes ude i haven. Uformelt og afslappet: Lige som en studenterfest bør være efter min mening.
Men vejrguderne var slet ikke med os, så vi måtte rykke gildet indendørs. Det gik, og vejret endte heldigvis med at vise sig fra en pænere side, jo længere frem på eftermiddagen vi kom, så det endte slet ikke så skidt, som jeg først frygtede.

Når man nu skal holde gilde, så skal der naturligvis også være blomster. Derfor lavede jeg en blomsterdekoration i den smukke ‘Ministerskål’.
Hvis du ikke kender den skål, så klik dig forbi Crocca Brugskunst. Her sælger de den utroligt smukke skål. Den findes i 3 størrelser. Det er den lille skål jeg har.

Den lægger fuldstændigt op til at der skal laves en blomsterdekoration i den. Så det gjorde jeg 🙂

Jeg brugte udelukkende blomster fra haven.

 

Det flotte kobber Hortensia blomsterhovede var oplagt til at være en del af dekorationen. Den er også fra Crocca Brugskunst

 

Jeg lagde lidt Oasis i bunden af skålen. Derefter lagde jeg kobber-Hortensiaen i midten, og slutteligt stak jeg de friskplukkede blomster ned i den fugtige Oasis. Jeg sørgede for at der kom lidt højde inde i midten, og at blomsterne blev fordelt ligeligt rundt om i skålen, så der kom ligevægt i farver og former.

 

En simpel og hurtig borddekoration der ikke tog mere end 15 minutter at lave 🙂

Jeg er virkelig glad for den skål som kan bruges til mange formål. Jeg vil dog primært bruge den til blomsterdekorationer eller til at sætte en smuk plante i 🙂

 

 

 



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: