Sådan laver du en efterårskrans på 10 minutter

Sådan laver du en efterårskrans på 10 minutter

Jeg lyver ikke: Det tager kun 10 minutter at lave denne efterårskrans til f.eks din hoveddør. Det er virkelig nemt, og du skal kun bruge få ting:

  • En halmkrans
  • Ståltråd
  • Beskæresaks
  • Hortensia blomsterhoveder
  • Lammeører (eller andet grønt)
  • Smukke efterårsgrene

Jeg har købt halmkransen hos den lokale blomsterhandler. Det kan ikke betale sig at binde den selv til de 25,- den koster 🙂

Klip blomsterhoveder af din Hortensia og tag en smule stilk med, så du har lidt at binde rundt om.

Klip en del lammeører. De er så nemme at arbejde med og ligger rigtig flot om kransen når den bindes.

Klip nogle smukke (tynde) grene som stadig er saftfyldte, så de kan bøjes lidt når de skal bindes om kransen.

Og så er det bare igang med at binde.

Start med at binde lammeørerne rundt om halmkransen. De skal overlappe hinanden en smule, så du er sikker på at al halmen dækkes af bladene. Du vikler bare en enkelt gang rundt med ståltråden, Lammeørerne lægger sig så flot rundt om kransen.

Tag en gren og læg hortensiahovedet ovenpå og vikl en enkelt eller 2 omgange. alt efter hvor blød grenen er. Fortsæt hele vejen rundt med at vikle en gren med hortensia ovenpå. Hæft ståltråden på bagsiden af kransen og lav en løkke så den kan hænge.

Voilá: Du har en smuk efterårskrans til din hoveddør 🙂

Nemt, ikke?

 

Nu kan du byde dine gæster velkommen med en smuk krans 🙂

Må din mandag aften blive helt som du ønsker den skal være <3

 



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: