Sådan laver du en støtteform til din latexform

Sådan laver du en støtteform til din latexform

Nu er latexformene færdige, men inden jeg kan begynde at støbe i dem, skal de have en støtteform. Sådan en skal der til, så latex’en kan blive støttet når der bliver fyldt flydende beton i den. På den måde sikrer du dig at den færdige betonfigur får nøjagtigt den form som den skal have.

Du kan se tidligere indlæg om processen her og her.

En støtteform – eller bagform som nogle kalder den – laves af PU skum. Det er et materiale man ofte bruger når man fx. sætter nye vinduer i sit hus. Det udvider sig og bliver hårdt. Et ret genialt produkt faktisk. Eneste ulempe er at det klistrer noget så voldsomt indtil det tørrer, så få det helst ikke på fingrene 😉

Du forbereder latexformen ved at sætte alutape rundt midt for på figuren og derefter smøre den ind i sulfo, så du kan få støtteformen af når den er størknet. Alutapen fungerer som ‘skillevæg’ til hver side med PU skummet der bliver sprøjtet på:


Både alutape og PU skum kan købes i Jem&Fix

Se min lille video, hvordan en støtteform laves:

Der bliver lagt skum på hver side af alutapen.
Når skummet er hærdet – efter cirka et døgn – kan du dele den størknede skum ved alutapen, og du har nu to perfekt tilpassede støtteforme.

 

Efter at støtteformen er størknet og taget af latexformen, kan den oprindelige figur nu tages ud. Det er virkelig spændende, lige i det sekund hvor formen smutter af: Holder den? Hvordan ser den ud? Er formen tyk nok?

Når latexformen er taget af, kommes den i en ovn ved 50 grader med en kop vand ved siden af i 2 timer. Det er den sidste hærdning der skal til, inden formen er klar til brug.
Drys den indvendig og udvendig med kartoffelmel så den ikke klistrer.

NU er du klar til at støbe i din nye form.

Følg gerne med i den kommende tid. Jeg har planer om at skulle støbe i mine nye forme inden længe 🙂

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest


Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

avatar
  Subscribe  
Giv mig besked