Sådan laver du en Valentinsdekoration du sagtens kan bruge bagefter

Sådan laver du en Valentinsdekoration du sagtens kan bruge bagefter

Nu hvor vi er kommet vel over den måske mærkeligste jul af alle, på grund af Corona’en, er det tiden at fejre kærligheden.
Jeg tror at vi netop i denne tid har brug for at fejre kærligheden og sammeholdet <3

Her hjemme er det normalt ikke det store vi gør ud af Valentins dag. Men jeg synes det er hyggeligt at markere dagen med at gøre lidt ekstra ud af aftensmaden og dække bordet pænt.

For at understrege Valentines temaet har jeg lavet en lille dekoration til at stille på bordet under middagen

 

Valentinesdekoration

 

Valentinesdekoration i skål

 

Jeg godt kan lide at bruge tingene bagefter, så jeg har lavet dekorationen sådan, at hvis jeg bare fjerner det lille hjerte, så er der ikke mere Valentine over den. Og så kan dekorationen sagtens stå fremme i mange uger endnu.

Der er nemlig Oasis i bunden, så orkideen og de afskårne roser bliver holdt fugtige og friske. Dog skal roserne enten skiftes ud, eller bare fjernes når de visner.  Og dekorationen ser stadig rigtig sød ud.

Det gode er, at det ikke er særlig svært at lave dekorationen.

Det eneste du skal bruge er:

  • En sød skål der er dyb nok til at kunne indeholde lidt oasis.
  • En mini orkidé
  • 3 afskårne roser (i afstemte farver med orkideen)
  • 1 husløg
  • Mos
  • Finthakket Kakaoflis
  • Vådoasis (Jeg brugte en oasis der kommer i en lille plasticskål)

Her kan du se en video af hvordan jeg gør:

 

Når Valentinsmiddagen er vel overstået, kan du nemt fjerne hjertet og stille dekorationen et andet sted i dit hjem. Den kan nemt holde sig pæn i mange uger. Husk på der er oasis i bunden, så du skal bare give den en lille smule vand engang i mellem så orkideen holder sig frisk.

Dekoration på skænk

 

Happy Valentine til dig og dem du holder af <3

 



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments