Sådan blev jeg fed vol.2

Sådan blev jeg fed vol.2

Hvis du læste med på bloggen i går, kan du måske huske starten på min fedmehistorie: Sådan blev jeg fed. Hvis ikke, kan du læse den her.

Jeg starter hvor blogindlægget stoppede i går: Ved de 100 kilos kampvægt.

Mine to børn var blevet ældre, og havde ikke længere så meget brug for deres mor, og jeg kunne efterhånden begynde at gøre lidt for mig selv, så jeg begyndte lige så stille at træne. Tilmeldte mig et slankehold i det lokale motionscenter, og tabte mig 12 kilo på 4 mdr. Jeg formåede ikke at holde fast i vægttabet, så de røg på igen + lidt flere. Sådan røg min vægt op og ned, med + / – 12 kilo i flere år.

I 2009 blev børnenes far og jeg skilt, og jeg var stadig på meget smertestillende medicin, og smertelægerne kæmpede med at finde den rette behandling for mig. Desværre med den effekt at jeg stadig bare tog på i vægt. Jeg var nu fraskilt og med et selvværd der lå LANGT under gulvbrædderne.

Der er mange ny-singler der taber sig voldsomt ovenpå et brud… ikke jeg. Tværtimod! Mine madvaner ændrede sig dog stille og roligt til det bedre, men den der medicin….argh!

Mit piskesmæld blev ikke bedre på nogen måde, og jeg blev tilknyttet en smerteklinik. HER skete de første mærkbare ændringer for mig og mit helbred:
Jeg blev taget alvorligt, når jeg var frustreret over medicin og vægtøgning. Jeg havde en fysioterapeut som jeg kom hos hver uge på smerteklinikken, som virkelig kæmpede for at jeg skulle få det bedre.
Min vægt stod nu på 110 kilo, mine knæ smertede, min lænd var konstant øm, jeg var altid træt, og mine bryster var så tunge at jeg gik og var konstant duknakket 😉
Alle disse symptomer gjorde bestemt ikke mit piskesmæld bedre…tværtimod.

scales

Så tog jeg en beslutning!

Ikke om jeg ville leve resten af mit liv i et smertehelvede, med mega lavt selvværd og en selv-lede, når jeg nu vidste at jeg kunne få det meget bedre med mig selv og mit helbred. Jeg skulle bare finde ud af hvordan.

Min fysioterapeut fik mig på sporet: Hun indstillede mig til en brystreducerende operation, så min nakke ikke var så belastet. Det krævede et vægttab på 13 kilo, før jeg kunne blive godkendt, og det gav mig blod på tanden.

 

Læs med i næste blogindlæg om hvordan jeg blev slank.

 



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: