Sådan blev jeg slank vol.2

Sådan blev jeg slank vol.2
Sådan blev jeg slank vol.2

I går skrev jeg første del om hvordan jeg blev slank. Læs det her, hvis du ikke fik det læst i går.

I løbet af 2013 fik jeg indarbejdet flere og flere sunde og gode vaner, og min motion blev en stor del af min hverdag. Jeg følte efterhånden at jeg var tilbage i de gamle dage, hvor motionen betød alt.
Det var så fed en fornemmelse. Jeg lagde al min fritid og energi i motionscenteret, primært på spinningcyklen. Jeg gik sjældent i byen eller på dates (jeg var stadig single) fordi jeg følte at jeg svigtede mig selv, hvis jeg ikke kom i motionscenteret de 4 – 5 gange om ugen.

Mine børn mente efterhånden at jeg var i motionscenteret lidt for ofte, men de kunne jo mærke (og se) på mig, at jeg trivedes så de bar over med mig.

Jeg begyndte at eksperimentere mere med sund madlavning, og specielt med at lave ‘syndige’ retter på en mere sund måde. Sommetider lykkedes det, og sommetider ikke. Jeg eksperimenterer stadig, og mine børn lægger villigt smagsløg til, men sommetider synes de at mine retter er lige alternative nok 😀

I slutningen af 2014 stod vægten på 75 kilo. Mit store mål var nået: Et vægttab på 35 kilo.

your-weight-are-you-skinny-are-you-fat-1

Jeg bor ikke længere i motionscenteret, og har skruet min tid ned til 2 gange om ugen på spinningcyklen. Og så har der været et par ganges ugentlig løb også (dog ikke her i vinter – SÅ vild er jeg altså heller ikke med at løbe 😉 )
Næste skridt på motionsfronten må blive noget andet, end kun spinning, så jeg kan få strammet de efterhånden ret slappe overarme op 🙂

Jeg er stolt af mig selv, men jeg har sat mig et nyt mål: Jeg skal ned og veje et sted i 60’erne. Næste mål er 68 kilo, og så må jeg vurdere om jeg synes det er nok til mig. Men uanset hvornår jeg kommer der ned, så kan jeg allerede nu, og for første gang i 25 år, kalde mig for normalvægtig.
Det er vildt syret, og jeg tror egentlig ikke helt jeg har fattet det. Og jeg kan faktisk heller ikke altid se mit vægttab, når jeg kigger på mig selv i spejlet.

Jeg ser oftest hende på 110 kilo.
Hun dukker også tit frem når jeg skal købe tøj. Jeg kan tage mig selv i at kigge efter str. XXL og så slår det mig at jeg er blevet til en str. M. Eller når jeg ser den ryg delle der stadig er der (dog i mindre udgave) og bilde mig selv ind at der ikke er sket en skid, og jeg stadig vejer alt for meget.

Det er en modningsprocess som tager tid. Og den tid må jeg give mig selv. Gad vide om Kira på 110 kilo mon nogensinde flytter helt? Jeg ved det ikke, men måske er hun meget god at have boende – bare på deltid – så jeg ikke helt glemmer hvordan det var, og så jeg ikke ryger tilbage i mageligheden og laden stå til.

Næste blogindlæg kommer til at handle om det store der kommer til at ske i mit liv, efter vægttabet.



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: