Sommerferie med ændret destination

For nogen tid siden skrev jeg om hvor pigernes og min sommerferie skulle gå hen. Jeg skrev at vi skulle i sommerhus i Nordsjælland, men desværre blev huset solgt i fredags, og vi måtte finde et andet sted. Skidt pyt, det klarede vi ved at trave sommerhussiderne tynde på nettet, for at finde et hus der passede i pris og dato. Vi fandt dette smukke hus oppe i den nordlige del af Ringkøbing Fjord, nærmere betegnet i Vester Husby, som ligger tæt ved Vesterhavet. så vi glæder os lige så meget som tidligere. Nu skal vi bare huske at køre vest på, i stedet for øst på, når ferien nærmer sig 😉

Jeg regner med at vi skal en tur til Hvide Sande, gå lange ture ved Vesterhavet, en tur til Ringkøbing (der laver de Danmarks bedste isvafler) og ellers bare slappe af og nyde livet. Sådan en uge går jo sikkert alt for hurtigt, så det er bare med at nyde det, og så krydse fingre for at vejret er nogenlunde med os.



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: