Studenten fra 1993

Studenten fra 1993

Nu springer studenterne ud! Det sker også her hjemme hos os 🙂
Min ældste datter bliver student på mandag, og jeg GLÆDER mig til at se hende få den hvide hue på.

Studenterhue

Jeg synes jo ikke det er mange dage siden at jeg på en varm junidag selv blev student. Min lille niece, der dengang vist var omkring 1,5 år gammel, skulle give mig huen på. Hun gik rundt med en rose til mig, som havde en længere stilk end hun selv var høj 🙂
Jeg kunne høre hende ude foran døren, imens jeg sad ved det grønne bord, og høre hende kalde på ‘Noster’, og min søster som uden held prøvede at få hende til at dæmpe sig.
Min mor og mormor ventede også der ude, og jeg kan stadig mærke spændingen, glæden og frygten da jeg kom ud fra eksamen og vi alle ventede spændt på den sidste og endelige karakter.

Student_1993

Jeg husker ikke helt hvad karakteren lød på (mener det blev et 8-tal – efter den gamle skala) og det var vist nok historie jeg var oppe i, men jeg husker tydeligt lettelsen, glæden og lykken da min lille smukke niece satte huen på (dog lidt omvendt, men hun var bare med på moden 😉 ), sammen med min mormor: NU skulle voksenlivet for alvor begynde!
SSS
I dag er min niece selv mor til en lille pige – så ok, der ER da nok gået et par dage siden jeg blev student 😉

Der er sket meget, siden den dag jeg blev student, og fremtiden lå for mine fødder.
Jeg tror ikke jeg ville have ændret så meget, hvis jeg skulle gøre det hele om – på nær et par enkelte finjusteringer, som f.eks. valg af uddannelse – så jeg er i bund og grund ganske godt tilfreds 🙂

Student_1_1993

Jeg håber for min datter at hun vil nyde sin ungdom, og træffe de valg hun føler er bedst for hende. Jeg vil selvfølgelig guide hende det bedste jeg kan, men det skal være HENDES valg hun træffer – ikke mine. Jeg håber selvfølgelig også for hende, at hun får oplevet noget af verden, inden hun atter sætter sig på skolebænken – selvom mor her vil savne hende HELT ind i knoglerne – og at hun fortsætter med at være den skønne, dejlige, smukke og kloge kvinde hun allerede er.

Jeg er MEGET stolt og beæret over at jeg har fået lov til at være hendes mor <3

 

 



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: