Studenterfest skal vi da have

Studenterfest skal vi da have

Studenterfest i haven

Selvom vi netop var flyttet, skulle ældste datteren jo ikke snydes for en studenterfest -som vi fyrede af i lørdags. En uge efter indflytningen. Vi havde derfor knoklet på de første dage efter flytningen, for at få ALT på plads. Så vi kunne vise studentergæsterne vores nye fælles hjem 🙂

Hverken jeg eller min kæreste er særligt gode til rod og ufærdige projekter, så vi var begge opsatte på at alt var klaret til den store dag. Og det BLEV klaret. Ved fælles hjælp, og med en stor indsats fra pigerne og alle bonusbørn og svigerbørn 🙂  Samtidig fik vi banket en fest op, med den menu som studinen ønskede: Telt i haven, Pulled pork burgere – lavet på grill, grillpølser og en hjemmelavet studenterkage -og masser af drikkelse 😉

Nej, vi kunne stadig ikke mærke at vi havde ferie. Men resultatet af det store arbejde blev en meget vellykket og super hyggelig fest for den unge dame 🙂

Vejret var vi MEGET spændte på, da det regnede og regnede i alle dagene op til. Lørdag blev det tørvejr og dejligt solskin -dagen efter regnede det igen. Sikke heldige vi var!

Yngstedatteren og jeg var kommet til at love studinen at vi ville prøve at lave en kage, formet som en studenterhue. Vi havde jo haft vores debut da vi lavede mini studenterhue-cupcakes da hun fik huen på nogle uger tidligere, og skulle nu kaste os ud i en lidt større model.

Det var rart at vi var 2 om projektet, og at ingen af os havde prøvet det før. Så stod jeg da ikke helt alene med udfordringerne med smørcreme, mousse og fondant 😀

IMG_9040

Vi bagte bunde til 2 store kager. Fyldte dem med diverse former for mousser, og smurte dem op med smørcreme, og satte dem på køl i 15 minutter, inden der kom fondant på.

IMG_9046

Min bonusdatter bidrog også til pyntningen af en af kagerne: Hun flettede et bånd af fondant som bundkant. Det blev så fint 🙂

De færdige kager

IMG_9050

Det flettede bånd bliver lagt på den kage som ikke skulle ligne en studenterkage.

13646890_544842592388937_717067332_o

Det færdige resultat

13639406_544842595722270_999349736_o

Studenterkagen blev egentlig OK, eftersom det var første forsøg 🙂

 

IMG_9061

– og gæsterne kunne i hvert fald godt lide den 🙂

I dag startede 2. ferieuge, og vi har prøvet at slappe af, og komme lidt til hægterne. Jeg tror vi er lidt bagud, for det føles ikke helt som om at vi er helt oppe i gear endnu – men det kommer nok når vi atter skal starte på arbejde igen 😉

I morgen skal studinen rundt med en omgang ansøgninger igen igen, i håb om at hun snart får et job til hendes sabatår. Kryds fingre for hende, ik?
Kender du nogen som kender nogen i Assens og omegn, som kan bruge en frisk ung pige. Så tøv ikke med at kontakte mig, og jeg formidler kontakten til min datter – det må da for pokker kunne lykkes at finde et job for det næste års tid 🙂

Nu tror jeg vist putkassen kalder – den er blevet noget forsømt i den seneste tid 😉

 

 



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: