Torsdags-tip #23

Torsdags-tip #23

Vi er lige midt i studentertiden, og min datter blev som bekendt student i mandags. Hvad er derfor mere nærliggende, end at denne uges torsdags-tip handler om ideer til studenterfesten 🙂

IMG_3464

Vi flytter jo d. 1.7. så derfor er min datters studenterfest planlagt til d. 9.7. så vi lige kan nå at komme på plads, inden vi skal have haven fyldt med glade studentergæster.
Min datter har valgt at festen skal være en uformel havefest, hvilket jeg synes er en rigtig god beslutning. Det er så hyggeligt at holde en havefest, hvor der tændes op i grillen, og det ikke gør så meget at dugen ikke er hvid hele aftenen 😉

En havefest kan sagtens gøres rigtig hyggelig, og med den rette pynt, kan hyggen understøttes endnu mere. Og da jeg jo er RET vild med at pynte op, når der er fest, vil jeg bestemt ikke lade denne studenterfest være en undtagelse.

Jeg har derfor søgt lidt inspiration til dette års studenterfest. Mine krav har været, at det ikke må være for tidskrævende (da vi jo lige netop er flyttet, og derfor sagtens ved hvad jeg ellers skal bruge min tid på) og heller ikke for omkostningsfyldt (af samme årsag som tidligere nævnt 😉 ).
Her vil jeg dele nogle af de ideer jeg har fundet frem til, og som jeg vil bruge som inspiration til min datters studenter-havefest d. 9.7.

Jeg skal have samlet nogle flasker der er på størrelse med vinflasker, men som er helt gennemsigtige, og altså ikke mørke eller grønlige. Hvor jeg finder dem henne, ved jeg endnu ikke, men mon ikke det lykkes? (Ideer modtages gerne)
diy-wedding-floral-arrangment-using-wine-bottles-1

diy-wedding-floral-arrangment-using-wine-bottles-2

Kilde: Shelterness.com

Jeg synes at det at samle en masse ens i større klynger, giver en super god effekt og understøtter havestemningen.

Til bordopdækning, vil jeg ikke dække op til hver person, fordi min datter vil helst at det skal være lidt mere buffet-agtig. Derfor tænkte jeg at jeg kunne pynte på bordene i retningen af sådan noget her:

1f40659779034cfd43f49a89052fc53b

Kilde: Pinterest

f8875f089d076c4d53df77fb91f23a3c

Kilde: Pinterest

b68d1b31bad993291901f75077ce3641

Kilde: Pinterest

Jeg har en forestilling om at jeg vil prøve at lave en studenterhue-kage. Jeg er SLET IKKE øvet udi fondant, sugarpaste og hvad det ellers hedder. Så om det ender med sådan en kage, må vi se, men jeg håber det, for min datter har ‘altid’ drømt om at få sådan en kage når hun blev student 🙂

f332a9fda78fc18d5999819a8ec2b014

Kilde: Pinterest

Jeg har fundet en video på Youtube som jeg håber kan hjælpe mig lidt på vej:

Ih hvor jeg glæder mig til at fejre min studine sammen med de mennesker vi begge holder aller mest af 🙂

Glædelig Sankt Hans til dig og dine. Pigerne og jeg skal til den årlige begivenhed hos en af vores skønne naboer. Først spisning hjemme hos ham, derefter ned på hans strandgrund, hvor vi er en masse der samles for at hygge os og tænde bålet.
I år skal vi dog ikke for sent hjem, da vi skal til translokation næste morgen 🙂



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: